Facebook

Om Cafe Blom

Lige ved Nørrebros Runddel ligger en social café, der drives af DepressionsForeningen i samarbejde med OCD foreningen og Angstforeningen.

Indenfor i kælderlokalerne står der bløde sofaer, der hænger malerier på væggene, og mennesker sidder rundt omkring i samtale med hinanden. Nogle læser avisen for sig selv, andre brygger kaffe, og nogen går en tur. Man kommer og går, som man har lyst. I caféen kan du nyde en kop te eller kaffe og et stykke brød i hyggelige omgivelser.

Café Blom er ikke et værested, behandlingssted eller rådgivningssted, men derimod et fristed. Det rummelige og venlige fællesskab er det bærende fundament. Cafeen tilbyder et rum, hvor man være en del af fællesskabet og derigennem kan genfinde kræfter og tro på at kunne komme videre. Målet er at bryde den negative spiral af magtesløshed og isolation ved at tilbyde deltagelse i sociale aktiviteter på overkommelige vilkår med ligesindede. Netværk og gensidig støtte reducerer følelsen af at være alene.

Café Blom er bemandet med gruppe frivillige medarbejdere samt en deltidsansat projektleder, der tilbyder understøttende samtaler og netværksarbejde i et trygt og ligeværdigt miljø.